Player FM - Internet Radio Done Right
16 subscribers
Checked 2d ago
Додано three роки тому
Вміст надано Lyden af Videnskab. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Lyden af Videnskab або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Player FM - додаток Podcast
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Подкасти, які варто послухати
РЕКЛАМА
On this episode of Advances in Care , host Erin Welsh and Dr. Craig Smith, Chair of the Department of Surgery and Surgeon-in-Chief at NewYork-Presbyterian and Columbia discuss the highlights of Dr. Smith’s 40+ year career as a cardiac surgeon and how the culture of Columbia has been a catalyst for innovation in cardiac care. Dr. Smith describes the excitement of helping to pioneer the institution’s heart transplant program in the 1980s, when it was just one of only three hospitals in the country practicing heart transplantation. Dr. Smith also explains how a unique collaboration with Columbia’s cardiology team led to the first of several groundbreaking trials, called PARTNER (Placement of AoRTic TraNscatheteR Valve), which paved the way for a monumental treatment for aortic stenosis — the most common heart valve disease that is lethal if left untreated. During the trial, Dr. Smith worked closely with Dr. Martin B. Leon, Professor of Medicine at Columbia University Irving Medical Center and Chief Innovation Officer and the Director of the Cardiovascular Data Science Center for the Division of Cardiology. Their findings elevated TAVR, or transcatheter aortic valve replacement, to eventually become the gold-standard for aortic stenosis patients at all levels of illness severity and surgical risk. Today, an experienced team of specialists at Columbia treat TAVR patients with a combination of advancements including advanced replacement valve materials, three-dimensional and ECG imaging, and a personalized approach to cardiac care. Finally, Dr. Smith shares his thoughts on new frontiers of cardiac surgery, like the challenge of repairing the mitral and tricuspid valves, and the promising application of robotic surgery for complex, high-risk operations. He reflects on life after he retires from operating, and shares his observations of how NewYork-Presbyterian and Columbia have evolved in the decades since he began his residency. For more information visit nyp.org/Advances…
S2 Ep4: Salomonøerne (4/6): Når Cykloner tager til i styrke
Manage episode 446123813 series 3317854
Вміст надано Lyden af Videnskab. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Lyden af Videnskab або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Cykloner er et ekstremt vejrfænomen, der ødelægger alt på sin vej. De altædende cykloner tager til i styrke i takt med at den globale temperatur stiger. Det foregår i det man kalder cyklonbæltet, der ligger i to ringe rundt om jorden, på hver side af ækvator og lige under ækvator ligger salomonøerne.
Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer.
Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om, hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn.
Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje .
Medvirkende:
Nycelin Ngeatonu
Peter Sires
Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Skrevet og klippet af Sofie Hjorth
Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth
Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer.
Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om, hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn.
Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje .
Medvirkende:
Nycelin Ngeatonu
Peter Sires
Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Skrevet og klippet af Sofie Hjorth
Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth
34 епізодів
Manage episode 446123813 series 3317854
Вміст надано Lyden af Videnskab. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Lyden af Videnskab або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Cykloner er et ekstremt vejrfænomen, der ødelægger alt på sin vej. De altædende cykloner tager til i styrke i takt med at den globale temperatur stiger. Det foregår i det man kalder cyklonbæltet, der ligger i to ringe rundt om jorden, på hver side af ækvator og lige under ækvator ligger salomonøerne.
Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer.
Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om, hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn.
Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje .
Medvirkende:
Nycelin Ngeatonu
Peter Sires
Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Skrevet og klippet af Sofie Hjorth
Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth
Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer.
Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om, hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn.
Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje .
Medvirkende:
Nycelin Ngeatonu
Peter Sires
Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Skrevet og klippet af Sofie Hjorth
Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth
34 епізодів
Усі епізоди
×Langs Ghanas kyster bliver der fisket med Dynamit, DDT, lys og meget mere. I dette 4. afsnit skal vi undersøge de ulovlige og farlige metoder for både mennesker og fiskebestandens fremtid, som nogle fiskere tager i brug i et desperat forsøg på at fange de sidste fisk i havet. Medvirkende: Denis Aheto, Professor og leder af Center for Coastal Management, University of Cape Coast. Justice Amiin Yeboah, Project Support Officer ved Centre for Coastal Management - University of Cape Coast Dr. Nobel Kwame Asare, Senior Lecturer and Marine Scientist. University of Cape Coast. “Hr. Bådejer” Fiskerhøvding, Elmina Podcasten er lavet i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Agua. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og lyddesign af Hjalte Bested Hjorth Støttet af OpEn Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagemenspulje…
Vi sejler op af floden gennem fiskerbyen Elmina og under os spredes en dødelig cocktail af giftstoffer, iltsvind og vand, der bliver varmere og varmere, så alt liv under os må enten flygte eller dø. Medvirkende: Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Aqua Justice Amiin Yeboah, Project Support Officer ved Centre for Coastal Management - University of Cape Coast Dr. Nobel Kwame Asare, Senior Lecturer and Marine Scientist at the Department of Fisheries and Aquatic Sciences, University of Cape Coast. Axel Alejandro Andersen Arias, Kandidatstuderende DTU Sofia Ramirez-Ekner, Kandidatstuderende DTU Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og lyddesign af Hjalte Bested Hjorth Podcasten er Støttet af OpEn Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagemenspulje…
I Ghana bliver der udvundet guld som aldrig før, og meget af det på ulovlig vis, ved hjælp af store mængder kviksølv, der forurener natur, drikkevand og mennesker og ophobes igennem fødekæder. I dette afsnit følger vi sporene af kviksølv hele vejen fra det dybeste af den tropiske regnskov, langs vandløb og floder, og op i atmosfæren for til sidst at ende i havet, hvor det forurener de fisk, der er den primære proteinkilde i Ghana Medvirkende: Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Aqua Samuel K Miledzi Agblorti, Associate Professor ved University of Cape Coast, Coordinator at Centre for Mixed Migration and Diaspora Studies Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Lyddesign af Hjalte Bested Hjorth Podcasten er støttet af OpEn Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagemenspulje…
I Ghana lever over 3 millioner af fiskeri, men fiskene er ved at forsvinde og dermed millioner af menneskers livsgrundlag. Det skyldes en dødelig cocktail af forurening, klimaforandringer og overfiskeri. Sammen med Torkel Gissel Nielsen professor ved DTU Aqua, Danida projektet Hotspot og University of Cape Coast, Center of Coastal Management, undersøger denne podcast i 5 afsnit, hvordan de forskellige ingredienser i denne her dødelige cocktail påvirker havmiljøet i Guineabugten . I løbet af de 5 afsnit vil vi blive taget med på strandfiskeri, dynamitfiskeri, DDT fiskeri og ulovlig trawl. Vi skal ind i det dybeste af den tropiske regnskov og følge guldminernes giftige kvicksølvspor hele vejen op igennem de marine fødekæder. Vi skal zoome helt ind på fødenettets alldermindste oganismer og forstå deres betydning for fiskebestandene og dermed millioner af ghanesiske fiskeres fremtid Dette er det første afsnit i serien og en slags introduktion til hele problematikken. Medvirkende Torkel Gissel Nielsen, Professor ved DTU Aqua Justice Amiin Yeboah, Project Support Officer ved Centre for Coastal Management - University of Cape Coast I Know You, Strandfisker ved Elmina Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og lyddesign af Hjalte Bested Hjorth Podcasten er Støttet af OpEn Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagemenspulje…
De første 5 afsnit i serien, Salomonøerne, har handlet om hvordan nogle af Salomonøernes mest udsatte øer påvirkes af klimaforandringerne, og hvad det betyder for de folk, der bor der. Dette 6. afsnit handler om hvilke muligheder, der er for at beskytte øerne og de folk, der lever på dem imod klimaforandringernes kolossale konsekvenser, og hvilken rolle de globale politiske magtstrukturer spiller i denne henseende. Vi skal igen til Salomonøernes hovedstad Honiara og for at tale med en række forskellige aktører. Vi kommer til at møde Dr. Melchior Mataki, departementschef for Salomonøernes ministeriet for miljø, klimaforandringer, katastrofehåndtering og meteorologi, og klimatilpasning ekspert Daniel Puig. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje. Medvirkende: Dr. Melchior Mataki, departementschef for Salomonøernes ministeriet for miljø, klimaforandringer, katastrofehåndtering og meteorologi. Daniel Puig, postdoctoral fellow at the Centre for Climate and Energy Transformation, Department of Geography, University of Bergen. Thilde Bech Bruun, geograf ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
I det her afsnit skal vi møde med folk fra atollerne, Sikaiana og Ontong Java i Salomonøerne, der er nogle af de mest lavtliggende øer og dermed meget sårbare i forhold til havstigninger. Det er de første øer, der forsvinder. De forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men gradvist og i den proces påvirker det stigende havvand omkring øerne livet på mange forskellige måder. Oversvømmelser bliver hyppigere og ødelægger huse og og skyller træer og jord ud i havet. Saltvandet trænger ind fra alle sider og ødelægger landbrugsjord og afgrøder. I takt med at fødegrundlaget forsvinder og øerne gradvist skylles ud i havet, så drukner også kulturer, sprog, livsglæde, tryghed og stabilitet for rigtig mange mennesker og denne her proces er allerede i fuld gang! Miriam Cullen, der er jurist og arbejder i krydsfeltet mellem menneskerettigheder og klimaforandringer, vil udfolde hvilke konsekvenser det har for mennesker, når deres land bliver mere ubeboeligt eller helt forsvinder. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje. Medvirkende: Edward fra Sikaiana Godwind fra Sikaiana Lawrence fra Ontong Java Miriam Cullen: Programleder, Forskning, Institut for Menneskerettigheder; Lektor ved Center for Konstitutionelle, Europæiske og Juridiske Studier, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Thilde Bech Bruun: Geograf ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
Cykloner er et ekstremt vejrfænomen, der ødelægger alt på sin vej. De altædende cykloner tager til i styrke i takt med at den globale temperatur stiger. Det foregår i det man kalder cyklonbæltet, der ligger i to ringe rundt om jorden, på hver side af ækvator og lige under ækvator ligger salomonøerne. Det her afsnit handler om hvorfor klimaændringerne gør at cyklonerne bliver mere og mere voldsomme, og hvad det betyder for de mennesker der lever i cyklonbæltet på nogle af de mest afsidesliggende øer. Vi skal besøge et område i Salomonøernes hovedstad, Honiara, hvor der bor folk fra Tikopia som er den ø hvor der forekommer flest cykloner, og så skal vi hører om, hvordan Nycelin, klarede sig igennem cyklonen, Nina med sin 2 årige søn. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje . Medvirkende: Nycelin Ngeatonu Peter Sires Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
I denne episode skal vi dybt ind i den tropiske skov på Stillehavsøen, Bellona og se nærmere på den måde at dyrke jorden på. De har nemlig et helt unikt og meget bæredygtigt dyrkningssystem og bl.a. derfor er jorden på øen helt fantastisk næringsrig. Desværre er det ældgamle landbrugssystem truet af de klimatiske ændringer. Generelt bliver vejret mere og mere utilregneligt, hvor de sæsoner de plejer at dyrke efter nærmest helt er forsvundet. Vejret bliver mere ekstremt med tiltagende tørke, regn og blæst, hvilket påvirker deres afgrøder ved enten at drukne dem i vand eller brænde væk i den bagende sol. Vi skal med Belloneseren, Kate og ud og se hendes have, og så vil klima-studerende Monica Abram fortælle om, hvordan det kan være at vejret helt generelt ændres radikalt, når kloden bliver bare få grader varmere. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje. Medvirkende: Kate Tepuke Monica Abram, Kandidat i klimaændringer Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
I dette afsnit skal vi tilbage til øen Bellona, hvor vi startede i første afsnit. Vi skal ud på havet i den mørke nat og fange flyvefisk og dykke med hjemmebyggede harpuner, og så skal vi ned under havoverfladen og se på de fantastiske koralrev, der omgiver øen og er levested for alle de fiskearter som er befolkningens primære proteinkilde. Vi kommer til at møde nogle af Bellonas mest legendariske fiskere og hører om, hvordan fiskebestanden bliver mindre og vejret bliver hårdere og gør det sværere at komme ud og fiske. Og så skal vi høre forskernes forudsigelser om koralrevenes dystre fremtid, der kommer til at have fatale konsekvenser for livet på Bellona i fremtiden. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje. Medvirkende Fiskere: Kusol Tepuke Sao Pongo Forskere: Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Katherine Richardson, professor i biologisk Oceanografi Callum Roberts, professor i marine conservation, ved University of Exeter (UK), chefredaktør for BLUE Marine Foundation of Maldives Coral Institute. Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
Salomonøerne er et land i det sydvestlige Stillehav midt i cyklonbeltet, hvor havet stiger mere end andre steder. Mens øerne bliver mindre og mindre og saltvandet trænger ind og ødelægger afgrøder og landbrugsjord, tager cyklonerne til i styrke, vejret bliver mere ekstremt og fiskene bliver færre og færre. Ikke bare landarealet, men også fødegrundlaget er ved at forsvinde. I denne podcast besøger klimaforsker Thilde Bech Bruun og videnskabsjournalist Sofie Hjorth nogle af Salomonøernes mest udsatte øer, for at tale med de mennesker, som lever der, om hvordan klimaforandringerne påvirker deres liv. I podcastseriens 6 afsnit får vi et indblik i en kultur baseret på fællesskab og en bæredygtiglivsform, og ved hjælp af række førende klimaforskere, får vi en forståelse for, hvilke fatale konsekvenser klimaforandringerne har for livet på øerne og de mennesker og kulturer der findes der. Podcasten er støttet af OpEn -Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementpulje. Medvirkende forskere i afsnit 1: Thilde Bech Bruun, Geograf, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Katherine Richardson, Professor i biologisk Oceanografi Skrevet og klippet af Sofie Hjorth Musik og Jingle af Hjalte Bested Hjorth…
Planter kommunikerer med elektriske signaler og bevæger sig i en helt anden tid. Planter adskiller sig fra dyr, bl.a. ved at de laver deres egen mad af lys, vand og kuldioxid og ved at være rodfæstede, men det gør dem ikke til en mindre avanceret livsform. -Tværtimod. Det kræver nemlig rigtig meget at leve et liv som plante, og måske er det derfor de har dobbelt så mange gener som mennesker. Derudover kan planter meget mere end det ser ud til fra vores perspektiv. Selvom deres nervesystem ikke ser ud som vores, så fungere det ret meget lige sådan, og de kan både kommunikere og bevæge sig. I denne episode af Lyden af Videnskab skal vi møde Michael Broberg Palmgren, der er professor i plantefysiologi. Han vil åbne planternes verden op og vise hvor avanceret en livsform de er. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker: Michael Broberg Palmgren, Professor i plantefysiologi. Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitets Plantemusikere: Bo Thorning og Anders Børup Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og grafisk design: Sara Laub…
P-pillen til kvinder kom frem i 1960érne og har haft en kæmpe stor betydning for kvindefrigørelsen. Den gjorde det muligt for millioner af kvinder at kontrollere, hvornår de ville have børn, og de fik derfor mulighed for at tage uddannelser, få rigtige job og tjene deres egne penge. De positive effekter præventionsmidler har haft for både kvinder og mænd, for den seksuelle frigørelse og for ligestilling er enorme og kan ikke understreges nok, men kvinders brug er hormonelle præventionsmidler har også en pris, hvor mange oplever bivirkninger. Nogle af dem er ret tydelige som vægtøgning eller uønsket hårvækst, mens andre er mindre synlige og er ikke så let forbundet med brugen af prævention. I løbet af de sidste par år er der kommet ny forskning, der indikerer nogle alvorlige psykiske bivirkninger, pga de hormonelle forandringer i hjernen, den hormonelle prævention kan forårsage. Kvalitets prævention til både kvinder og mænd er et vigtigt led i ligestillingen, for at mænd og kvinder kan deles om ansvaret og have samme muligheder for undgå uønskede graviditeter. Hvor der i dag findes en række forskellige præventionsmidler til kvinder, er der stadig kun de gode gamle metoder til mænd, kondom og sterilisering. Anders Aagaard Rehfeld er læge og forsker på Rigshospitalet i ikke-hormonel prævention til både mænd og kvinder, og denne episode foregår i selskab med ham. Han forskede egentlig i, hvordan sæd påvirkes af miljøfremmede stoffer og fandt ved et tilfælde et stof, der kan gøre sædcæller sterile og som han forsøger at udvikle til et præventionsmiddel, der kan tages “on-demand”. Det vil sige, når man ønsker at have sex. Det vil kunne bruges af både mænd og kvinder og er ikke hormonbaseret. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Hør hvordan det fungerer, hvor lang vej der er igen og hvorfor det er så svært at udvikle præventionsmidler. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende; Anders Aagaard Rehfeld, læge og sædcelleforsker på Rigshospitalet. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
Det er utroligt så store forestillinger og mange tanker vores hjerner kan indeholde. Menneskehjernen er en grå klump, der vejer ca. 1 kilo og den har gjort os i stand til at manipulere med evolutionen og flyve ud i rummet. Én menneskehjerne indeholder så meget information, at en digital kortlægning af den vil bruge ligeså meget data som hele verden bruger på et år. Alligevel har en flok forskere kortlagt et meget lille stykke menneskehjerne, og bare dét lille stykke rummer utrolig stor viden om, hvordan hjernen fungere. Målet er at blive klogere på, hvordan viden og minder fysisk lagres i hjernen. I denne episode af Lyden videnskab skal vi med neurobiolog superstjernen, Jeff Lichtman, på en guidet tur ind i hjernen, for at lede efter spor af læring og minder i et et miljø, der er så tætpakket af forbindelser, at det tager flere år at gå gennem blot et par millimeter. Han vil fortælle os om, hvordan en hjerne ændrer sig gennem livet, og hvad det er, der gør den menneskehjernen helt speciel. Episoden er lavet i samarbejde med Science and Cocktails Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende; Jeff W. Lichtman, Professor i Neurobiologi, Harvard University Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep21: Kvantecomputeren fungerer ligesom naturen og vil kunne løse verdens største problemer 43:44
Kvantecomputeren er ved blive skabt, og den vil kunne løse problemer som klimaforandringer og sundhedskriser. Hvordan forsker man i noget man ikke kan begribe intuitivt? Hvordan undersøger man noget, der ændrer sig når man måler det? Hvordan hænger verden i virkeligheden sammen kvantemekanisk? og hvordan skaber man en computer, der fungerer efter de principper? I kvantefysikkens verden kan en partikel være i flere tilstandsformer og positioner på en gang og først, når man måler den er den i én bestemt position og tilstand. Og så kan to partikler, der befinder i hver sin ende af universet, påvirke hinanden uden at være forbundet med almindelige naturkræfter. De er, på magisk vis, usynligt sammenfiltret. Hvis man implementerer de to mekanismer i en kvantecomputer, vil den kunne indeholde enorme mængder information, og den vil derfor kunne revolutionære alt fra teknologi til sundhedsvidenskab. I denne episode af Lyden af Videnskab vil Peter Krogstrup, Professor ved Niels Bohr instituttet, tage os med ned i de mindste partiklers verden, hvor kvantemekanikkens love regerer og give os en oplevelse af, at virkeligheden er meget andet end det vi går og tror. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Peter Krogstrup, Professor ved Niels Bohr instituttet, Københavns Universitet. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep20: Antibiotika og Resistens er et kapløb mellem bakteriers og menneskers overlevelse. - Et mikrobiologisk studie af evolutionen i realtid 41:46
Antibiotikaresistens spreder sig i takt med at vi bruger antibiotika til at bekæmpe sygdomme, og er nu én af de største trusler mod den globale sundhed. Siden miraklet antibiotika for alvor blev taget i brug i 1940´erne, har der været et kapløb mellem bakteriers udvikling af resistens og menneskers udviklingen af nye antibiotika. -Et kapløb som bakterierne nu er ved at vinde I denne episode skal vi med de to mikrobiologer, Jonas Stenløkke Madsen og Asmus Kalckar Olesen, i laboratoriet, og undersøge bakteriers horisontale overførsel af gener. Det vil sige at gener overføres fra én bakterie til en anden, uden at den deler sig, eller på andre måder reproducerer sig selv. Det kan ske på tværs af arter, ved hjælp af molekylære symbionter, som plasmider. Plasmider er cirkelformede DNA molekyler, der har deres eget liv og deres egen dagsorden, men som kun kan leve i bakterier, hvor de kan være en fordel for bakterien, ved f.eks at gøre bakterien resistent overfor antibiotika. Vi skal undersøge om gener for antibiotikaresistens er videregivet fra en bakteriestamme til resten af tarmfloraen i en rottes mave. Hvorfor det er interessant? og hvordan bakteriers kamp for overlevelse giver os en mulighed for at være vidner til evolutionen i realtid? Det er noget af det vi skal blive klogere på. Medvirkende: Jonas Stenløkke Madsen, Assistant professor, Mikrobiologi, Københavns Universitet Asmus Kalckar Olesen, Ph D, Mikrobiologi, Københavns Universitet Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
Koralrev fylder under 1% af havet, men er hjem for 25% af havets arter. Desværre bleger korallerne i dag. Det skyldes at korallerne, på grund af stigende havtemperaturer, må udstøde de bitte små alger, der lever i deres yderste væv, som giver dem deres farvestrålende kuløre og laver deres mad. Når algerne udstødes blegner korallerne, og før eller siden dør de af sult. Denne episode af Lyden af videnskab er en meget sørgelig kærlighedshistorie om de smukkeste og mest mangfoldige økosystemers undergang. Og til at at fortælle denne triste historie, har vi koralrevenes store beskytter, Callum Roberts, der forelskede sig i koralrev ved første blik og som har viet sit liv til at beskytte dem. Han vil tage os med til nogle af de smukkeste steder på jorden og fortælle om hans livslange kærlighed til koralrev. Han vil advarer om deres undergang og opfordre til at lægge pres politikere til at gøre noget lige nu. Episoden er lavet i samarbejde med Science and Cocktails Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Callum Roberts, Professor i marine conservation, ved University of Exeter (UK), Chefrådgiver for BLUE Marine Foundation og Maldives Coral Institute. Han var videnskabelig rådgiver for BBC´s Blue Planet 2 serie, og derfor vil der være små uddrag fra serien i denne podcast. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
Alt hvad vi skyller ud i toiletter og afløb, fra fabrikker, hospitaler, kloakker og husstande havner på renseanlægget i en stor vælding, der er spækket med mikroplast, multiresistente bakterier, kemikalier miljøfremmede- og hormonforstyrrende stoffer Vi skal med spildevand på rundtur fra kloak til rislende kilde, og med os some guide har vi Mille Hjorth Schausen, som er projektleder for produktion og ressourceanlæg ved Aarhus Vand. Hendes helt store opgave er at implementere nye teknologiske rensningsmetoder, der vil kunne fjerne flere miljøfremmede stoffer fra spildevandet og én af problematikkerne her, er at der er et meget stort spring fra forskning til implementering, hvor det tager alt for lang tid, før de nyeste teknologier vil kunne gøre gavn. Alt det og meget mere skal vi blive klogere på i denne episode af Lyden af Videnskab Episoden er lavet i samarbejde med Aarhus Vand Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Mille Hjorth Schausen, projektleder for produktion og ressourceanlæg ved Aarhus Vand Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep17: Er kimen til liv allerede lagt, inden et solsystem bliver til? - En rumrejse fra universets mindste byggesten til de største himmellegemer 28:45
Mellem stjerner, planeter og sorte huller er rummet ikke tomt. Atomer bevæger sig langsomt rundt. De mødes på støvkorn og forbindes i et molekyle. Brint atomer bliver til brintmolekyler, men også alkoholmolekyler og livets byggesten, som sukker, fedtsyrer og måske endda aminosyrer, bliver til på støv i mellem stjernerne. I denne episode af Lyden af Videnskab skal vi, i selskab med nogle er verdens skarpeste molekylær astrofysikere, Liv Hornekær og Ewine van Dishoeck, med på en rejse ud i rummet, til der hvor nye stjerner og planeter opstår. Vi skal se på altings mindste byggesten, atomer, der bliver til molekyler, og på skabelsen af de største himmellegemer stjerner og planeter. Episoden er lavet i samarbejde med the Science and Cocktails organization. Podcasten er støttet at Novo Nordisk fonden Medvirkende forskere: -Ewine Van Dishoeck, professor i molekylær astrofysik, Leiden Universitet -Liv Hornekær, professor ved institut for Fysik og Astronomi , Aarhus Universitet. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep16: Psilocybin kan være nøglen til hjernens låste mønstre. - Neurobiologisk forskning i psykedelika 39:49
Planter med psykedeliske egenskaber er blevet brugt til spirituelle og helende ritualer i flere tusinde år. Mange mennesker, der har har haft oplevelser med psykedeliske stoffer, beskriver det som en følelse af meningsfuldhed, universel kærlighed, eller som en oplevelse af at være barn igen, men psykedeliske stoffer forbindes også med psykoser og spontane selvmord. Efter at forskningen i psykedeliske stoffer længe har været ulovlig, er der, gennem de sidste årtier, blevet åbnet op for det igen, og det er der kommet nogle bemærkelsesværdig positive resultater ud af. Resultaterne peger på at, psykedeliske stoffer kan have gavnlige effekter på en lang række psykiske lidelser som behandlingsresistent depression, OCD, angst, spiseforstyrrelser og alkoholisme, og lige nu rykker feltet virkelig stærkt fremad. I Danmark forskes der, på Rigshospitalet, i psilocybin, som er det aktive stof i psykedeliske svampe. En række frivillige forsøgspersoner er blevet hjernescannet både, før, under og efter en 6-8 timer lang psilocybin session, hvilket har gjort det muligt at undersøge stoffets effekter på hjernen. Ved at sammenholde hjernescanningerne med forsøgspersonernes subjektive oplevelser, har forskerne fået et utrolig interessant indblik i, hvordan psilocybin påvirker hjernen både under sessionen og tre måneder efter. En af dem der står bag forskningen er Dea Siggaard Stenbæk, og i denne episode af Lyden af Videnskab vil hun tage os med ind i den psykedeliske forskningsverden. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Dea Siggaard Stenbæk, Lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Seniorforsker i Neurovidenskab på Rigshospitalet. Journalist, tilrettelægger og producer: Sofie Hjorth Musik komponist: Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub Episode billed: "Turn the light on" af Steve Griffith…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep15: Når klimakampen presser de mest udsatte. -Bæredygtig jordbrug i det Nordlige Thailand 47:48
I denne episode skal vi op i bjergene i det nordlige Thailand og se på vegetation. Mange af de mennesker, der lever her er bjergstammer, men selvom de har boet her i generationer er det de færreste, der "ejer" den jord de lever af, og deres oprindelige dyrkningsmetoder er ulovlige. I dag lever mange af dem af dyrke majs, som de sælger som foder til grise og kyllinger, der spises af thaiere, kinesere og europæere, der bor i byer og har penge. Det var en tidligere regering, der fik bønderne til at begynde at dyrke majs, men den nuværende militær-regeringen forsøger nu at komme majsdyrkningen til livs, fordi byboerne, dem der spiser grisene og kyllingerne, mener at bøndernes majsdyrkning er årsagen til at skoven fældes, og at der er oversvømmelser i Bangkok. Forskernes missionen går ud på at undersøge, hvad der vokser på landjorden, og hvordan det ser ud fra drone perspektiv, for at samle data, til at forfine de algoritmer, der analyserer vegetation på satellitbilleder. På den måde er det muligt at følge vegetationens udvikling i både, fortid, nutid og fremtid og det vil gøre det muligt at undersøge om det virkelig er rigtigt, at bønderne har fældet skoven og følge spredning af majsdyrkning ud over Thailands grænser. Historien er et eksempel på, hvordan klimakampen ofte kommer til at ramme de fattigste i samfundet. Dem med det mindste C02 aftryk og det laveste ressourceforbrug betaler prisen for andre menneskers luxus, velstand og overforbrug. Det er også en historie om at store økologiske kriser ikke kan løses lokalt og om det globale dilemma mellem landbrug og vild natur. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere: Thilde Bech Bruun Lektor i geografi, Københavns Universitet Cecilie Friis, Assistant professor i geografi, Københavns Universitet Xiaoye Tong, Postdoc i geografi, Københavns Universitet Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub…
![Artwork](/static/images/128pixel.png)
1 S1 Ep14: Hellere et Rynket smil end et Glat ansigt. - Hvordan man holde en aldrende hjerne skarp. 30:11
Det ér muligt at blive ved med at lære og udvikle sig hele livet ved at gøre nogle af de ting, der gør livet værd at leve. Henning Kirk er læge og har brugt det meste af sit liv på at studere aldring og samspillet mellem aldring og sygdom, og han mener, at vi har et forældet og forkert syn på aldring. Denne episode af Lyden af Videnskab handler om, hvad der sker når vi bliver ældre og hvordan vi holder hjernen i gang i gennem hele livet, og Henning Kirk har rigtig meget godt nyt om den sag. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Henning Kirk, Aldringsforsker, læge dr.med ., forfatter og foredragsholder Journalist, Klipper, producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth + Et stykke af en af dirigenten, Karel Ancerls kompositioner. Grafisk design: Sara Laub…
Musik kan gøre os glade og lykkelig og give os en følelse af at livet giver mening. Det skyldes at det sætter gang i hjernens dopamin produktion, der fodre dét neurale belønningssystem. Gennem evolutionen er vores hjerner blevet udviklet således, at vores hjerne producere dopamin, der giver os en følelse af glæde og lykke, når vi gør noget, der er gavnligt for vores overlevelse, som at spise mad, blive forelsket eller have sex, men hjernen producere også dopamin, når vi hører musik vi godt lide. Hvorfor det? Er musik gavnligt for vores overlevelse eller er det blot verdens sundeste narkotika? Dèt svarer Peter Vuust på i denne episode af Lyden af Videnskab. Han er én af Danmarks dygtigste jazzmusikere og så er han professor ved Music in the Brain på Aarhus Universitet, hvor han undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Peter Vuust, Jazzmusiker og Professor v. Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet, hvor han er leder af Center for Music in the Brain. Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Der ud over musik af; 5 x Vuust, Poul McCartney and Wings -Venus and Mars. Klip fra: Lukas Graham på Jelling festivalen, Makha Diop, Den Danske Nationalsang, Billie Holiday -Summertime, Savage Rose live til frederikssund festival, Axel Schiøtz-Lysets engle går med glans, Søndersøs kirkeklokker, Can -She Brings the Rain, Jefferson Airplane -White Rabbit Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
I fremtiden vil vi kunne møde et bredt udbud af tangprodukter i supermarkeder, og vi vil kunne nyde synet af tangmarker, når vi kigger ud over havet, og vi vil kunne glæde os over, at det er lykkedes os at ændre vores madkultur og gøre produktion af mad langt mere bæredygtig til gavn for klimaet og klodens evigt voksende befolkning. I denne episode af Lyden af Videnskab skal der spises tang, duftes til tang og snakkes rigtig meget om tang. Der er næsten ingen grund til at nævne alle de gode grunde, der til at at spise mere tang og mindre kød, men det vil alligevel blive nævnt, men mest af alt vil der blive åbnet op for en hel ny verden af egenskaber ved tang, der både vil gavne klimaet, brødføde mennesker, erstattet sundhedskadelige tiltætningstoffer i fødevare og måske endda blive din nye solcreme. Vi skal på besøg i ét af den grønne madrevolution arnesteder, nemlig Fødevareinstituttet på DTU. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende: Rie Sørensen, Fødevareteknikker ved Fødevareinstituttet, DTU Ditte Baun Hermund, Adjunkt ved Fødevareinstituttet, DTU Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
Forestil dig en platform ude på havet, hvor kæmpestore supertankere kan lægge til og blive tanket op med bæredygtig flydende brændstof, der er lavet af vind og sol energi, vand og restprodukter fra landbruget. -Forestil dig at flyve med god samvittighed, fordi flyene flyver på brændstof, der er lavet af samme ingredienser. Hvis politik, økonomi og forskningen kommer til gå op i en højere enhed til fordel for den grønne omstilling, så vil det kunne blive fremtiden. Netop brændstoffer til fly og skibe er noget af det der er rigtig svært at gøre grønt og bæredygtigt, men det kan man med Power To X. Teknologien kræver grundlæggende 3 forskellige ressourcer, strøm, kulstof og vand. Alle tre ressourcer skal være bæredygtigt produceret, for at man vil kunne kalde det brændstof, der kommer ud af det for bæredygtig. Og for at kan lade sig gøre er der en del brikker der skal falde på plads og dem skal vi prøve at få styr på i denne episode af Lyden af Videnskab, hvor vi også skal høre meget mere om hvilken brik Power to X er i det bæredygtige-energipuslespil. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker: Rasmus Bramstoft, Assistant Professor, Institut for teknologi, ledelse og økonomi, DTU Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
I 2018 blev de første gemanipuleerde babyer født i et laboratorie i Kina. Den kinesiske videnskabsmand He Jiankui chokerede verden ved at hævde, at han havde lavet de første genmanipulerede babyer. Hans mål var at gøre babyerne resistente over for HIV, og det siges at det lykkedes ham at ændre det rigtige gen, men at han ikke fik lavet den rigtig mutation forbundet med HIV resistens. I stedet lavede han en tidligere uset mutation hvis betydning stadig er ukendt. He Jiankui sidder nu i fængsel, hans arbejde er aldrig blevet publiceret, og de langsigtede konsekvenser mutationerne vil have for babyerne, og som de muligvis vil videregiver til fremtidige generationer, er stadig ukendte. Værktøjet He Jiankui brugte hedder CRISPR og er et berømt værktøj til genmanipulation, men CRISPR er meget mere end det. Det er bakteriers og Arkæers forsvar mod virusangreb, og er blevet modificeret til at klippe i gener i gennem millioner af års evolution. I denne episode vil vi møde fire forskellige forskere, der vil udbrede viden om, hvad CRISPR er for en mekanisme, hvordan CRISPR blev opdaget, hvordan mekanismen kan bruges til genmanipulation og hvilke etiske dilemmaer det involverer, hvilke typer at CRISPR mekanismer, der findes, og hvilke perspektiver de har for videnskaben og for menneskets udvikling. Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere: Roger Antony Garrett, Professor emeritus i funktionel genetik, københavns universitet. Guillermo Montoya, Professor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet Xu Peng, Associate Professor i funktionel Genetik, Københavns Universitet Shiraz Shah, Senior Scientist, Gentofte Hospital Journalist, tilrettelægger og producer; Sofie Hjorth Musik komponist; Hjalte Bested Hjorth Hjemmeside og Grafisk design: Sara Laub…
Klimaforandringer og en række forskellige former for forurening, ændrer livet i havet fuldstændig. Økosystemer kommer ud af balance eller kollapser, arter forsvinder eller flytter nordpå, hvor de risikere at udkonkurrere eksisterende arter. Ændringerne har ikke kun betydning for havets biodiversitet, men også for de mange mennesker, der lever af fiskeri. Professor Torkel Gissel Nielsen har sejlet rundt på De Syv Verdenshave og udforsket økosystemer ned i til mindste bestanddele. I denne episode af Lyden af videnskab skal vi, i selskab med Torkel Gissel Nielsens, se på havets mindste organismer og forstå hvilke forandringer, der sker i havets fundamentale økosystemer, og så skal vi have en indsigt i livet som marinebiolog på det store hav og laboratoriet nede i kælderen under DTU Aqua, hvor der findes en kunstig fødekæde. Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forskere: Torkel Gissel Nielsen, Professor i Oceanografi, DTU Aqua, Delove Asiendu, P.hd. studerende, DTU Aqua Magnus Andreasen, P.hd. studerende, DTU Aqua Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub…
Et sted uden for Lund i det sydlige Sverige ligger verdens største spallationskilde på et område på omkring 75 hektarer. Her vil Protoner fyres, med lyset hastighed, ind i et mål, hvorfra neutroner frigives og guides ud til 15 af verdens mest hightech instrumenter. Forskningen der her vil finde sted, når det står færdig i 2026, vil revolutionere videnskaben og booste menneskets udvikling. Lyden af Videnskab er taget med Foreningen Danske videnskabsjournalister på en guidet rundtur på European Spallation source (ESS) og forsøger, i denne episode, at give et indblik i dette gigantiske fysikeksperiment, og hvordan det vil kunne ændre verden. Støttet af Novo Nordisk Fonden Særlig tak til Foreningen Danske Videnskabsjournalister Medvirkende: Helmut Schober, Direktør for ESS Sindra Peterson Årsköld, Senior Videnskabelig rÅdgiver Mats Lindroos, chef for acceleration afdelingen Rasmus Toft-Petersen, Ledende forsker på instrumentet Bifrost Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden…
Der findes omkring 10 millioner arter i verden. Fantastiske smukke og forunderlige skabninger, der gennem millioner af år har specialiseret sig i at overleve på hver deres helt særlige måde i hver deres lille niche. Vi kender kun en lille del af alle de arter, der findes på jorden, og desværre kommer mange af dem til at dø, inden vi nogensinde lære dem at kende. Vi befinder os nemlig i Den Sjette Masseuddøen og det skyldes at vi mennesker, pga. vores overforbrug, har ødelagt størstedelen af verdens natur. Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Denne episode er lavet i samarbejde med Science and Cocktails Medvirkende forsker: Carsten Rahbek, Professor i Biodiversitet på Københavns Universitet Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden…
Kunstig intelligens opsamler vores data, som bruges til at udvikle nye intelligente løsninger og servere målrettet indhold for os. Det kan være både rart og bekvemt, men i machine-learning algoritmerne er der indlejret skjulte livsværdier, der indirekte er med til påvirke vores kultur og vores syn på hinanden og os selv. Hvordan bliver vores livsværdier udfordret, undertrykt eller forstærket af den kunstige intelligens, der invadere vores liv fra alle fronter? Og hvordan kan vi sikre os, at vores digitale univers bygger på vores ideer om livskvalitet? Det er nogle af de er nogle af vores tid helt store spørgsmål. Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker: Stine Lomborg, lektor i kommunikation og IT og leder af Center for Tracking and Society på Københavns Universitet Journalist, tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden…
Den potentielle udledning af CO2 og Metan fra den tøende permafrost er enorm. Bare i de øverste 3 meter er der lagret kulstof, der svarer til omkring omkring 3 gange atmosfærens kulstofindhold i form af CO2. Hvad sker der, når permafrosten tør op i takt med de globale temperaturstigninger, og flere 1000 år gamle mikroorganismer vækkes til live, og begynder at omsætte den gigantiske kulstofpulje til CO2 og Metan? Og hvordan estimere forskerne de langsigtede konsekvenser af den tøende permafrost for fremtidens klima? Lyden af Videnskab er støttet af Novo Nordisk Fonden Medvirkende forsker: Bo Elberling, Professor i Geografi, Københavns Universitet Journalist, Tilrettelægger, klipper og producer: Sofie Hjorth Musik: Hjalte Bested Hjorth Grafisk design: Sara Laub, Kicky Hilden…
Ласкаво просимо до Player FM!
Player FM сканує Інтернет для отримання високоякісних подкастів, щоб ви могли насолоджуватися ними зараз. Це найкращий додаток для подкастів, який працює на Android, iPhone і веб-сторінці. Реєстрація для синхронізації підписок між пристроями.