Player FM - Internet Radio Done Right
Checked 3d ago
Додано four роки тому
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Player FM - додаток Podcast
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Подкасти, які варто послухати
РЕКЛАМА
<
<div class="span index">1</div> <span><a class="" data-remote="true" data-type="html" href="/series/species-unite">Species Unite</a></span>
Stories that change the way the world treats animals.
S8 Ep3: K-vitaminet og mere end koagulation
Manage episode 390679720 series 2919872
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med.
Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet.
Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder.
Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet.
Vært: Kasper Friis
Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson
Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet.
Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder.
Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet.
Vært: Kasper Friis
Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson
59 епізодів
Manage episode 390679720 series 2919872
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med.
Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet.
Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder.
Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet.
Vært: Kasper Friis
Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson
Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet.
Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder.
Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet.
Vært: Kasper Friis
Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson
59 епізодів
Усі епізоди
×Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning. Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier. Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark. Medvirkende: Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Viggo Andreasen, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Maarten Van Wijhe, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år. Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele. I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om erindringslitteratur. Fokusgrupper i Danmark, Bosnien og andre europæiske lande læste bøger som ”Hvordan soldaten reparerer grammofonen” af tysk-bosniske Saša Stanišić og ”Ukulele jam” af dansk-bosniske Alen Mešković. Spørgsmålene til fokusgrupperne var bl.a., om de blev ramt følelsesmæssigt af indholdet, og hvad det gjorde ved deres erindring om krigen i Bosnien. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jessica Ortner, lektor ved Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet og Alen Mešković, forfatter. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshospitalets rådgivning har hjulpet par siden 2011, og alder er en faktor, som rådgiverne er nødt til at fortælle mange af de håbefulde besøgende om. Det er noget af det, du kan høre mere om i dette podcastafsnit, der er det tredje ud af tre i en serie om fertilitetsproblemer og -løsninger. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstanden i mænds testikler, og de har blandt andet fundet ud af, at de små forbindelser kan være en god indikator for en alvorlig sygdom. Podcastserien om fertilitetsproblemer og mulige løsninger på fertilitetskrisen er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende : Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcastafsnit. Med data fra et stort antal danskere har forskerne pejlet sig ind på en række faktorer, der kan have indflydelse på mænds sædkvalitet, og den viden kan måske brugs til at hjælpe de mange par, der kæmper med barnløshed. Afsnittet er det første i en serie på tre afsnit med fokus på den forskning, der sigter på at begrænse fertilitetsproblemerne. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Cecilia Høst Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye ideer til, hvis vi skal slippe for konstant at blive udsat for PFAS. En af ideerne er en ny type membraner, der kan si de uønskede stoffer fra spildevand, men kan membranerne udvikles til en skala, hvor de rent faktisk kan bruges på for eksempel spildevandsanlæg? Det er det, som et nyt forskningsprojekt handler om, og det er i fokus i dette tredje af tre afsnit i en podcastserie om PFAS. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det tredje af tre afsnit. Medvirkende : Mads Koustrup Jørgensen, lektor på Aalborg Universitets Institut for Kemi & Biovidenskab. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentligt - en trussel mod både vores genetik og forskellige aspekter af vores sundhed, men hvornår får vi for meget PFAS, og hvilken risiko løber vi, når det sker? Det undersøger danske forskere lige nu, og det er et af tre forskningsprojekter med fokus på PFAS, som vi beskriver i en podcastserie på tre afsnit. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende : Sandra Søgaard Tøttenborg, miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forskningsprojekter, der forsøger at skaffe ny viden om PFAS. Evighedskemikalierne har været et varmt emne de seneste år, efter at en gruppe borgere i Korsør viste sig at have store mængder i kroppen på grund af PFAS-holdigt kød. I dette første af de tre afsnit handler det om genetik og årsagen til, at PFAS ikke har naturlige fjender blandt bakterierne. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det første af tre afsnit. Medvirkende : Tue Kjærgaard Nielsen, adjunkt ved Institut for Plante og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I celler findes der cirkulære RNA-strenge, og i mange år troede man, at de var unyttige og måske en slags fejl i cellen. Men for ti år siden beskrev et århusiansk forskerteam, hvordan en af dem virker, og samtidig fandt nogen af deres kolleger ud af, at der findes tusindvis af forskellige cirkulære RNA’er. Betydningen af disse opdagelser er der endnu ikke klarhed over, men det arbejdes der videre på i Aarhus, og forskerne håber, at det i fremtiden kan blive til viden, der kan bruges til sygdomsbehandling. Det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Christian Kroun Damgaard, lektor i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har stor betydning for, hvordan celler spiller sammen med andre celler. Men det præcise omfang af sialinsyrens betydning på for eksempel vores hjerneudvikling, er vi stadig langt fra at vide alt om. Selvom sialinsyren er så lille, at den er mindre end mikroskopisk, kan du alligevel få et indblik i den del af naturens og videnskabens verden i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Martin Røssel Larsen, professor i molekylærbiologi, SDU. Vært : Kasper Friis Producer og Tilrettelægger : Andrew Davidson…
Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens til at vurdere elevernes skriveevner? Det er et af de spørgsmål, antropologen Maja Hojer Bruun gerne vil blive klogere på i de kommende år med et nyt stort forskningsprojekt, der handler om brugen af AI og algoritmiske systemer som støtte for fagprofessionelle. Mødet mellem menneske og teknologi har hun også tidligere beskrevet med udgangspunkt i en oversvømmelses-app. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan høre, hvordan de nye teknologier bliver til, og nogle gange er en stor hjælp, og andre gange får en helt anden virkning end forudset. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Maja Hojer Bruun, antropolog og lektor ved DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) under Aarhus Universitet, og Neil Selwyn, professor ved Monash University i Melbourne, Australien. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har danske forskning sat fokus på. Selvom deres muligheder i forhold til karriere og ungdomsliv er mindre, finder en del af dem til gengæld stor glæde i at være tættere på naturen og familien. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på, hvorfor denne gruppe af unge ikke følger strømmen mod storbyerne. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Forskningsprofessor Jeanette Østergaard, Rockwoolfonden, og ph.d. i sociologi Eva Mærsk, Uddannelse og Sted. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på deres mobil. Kortlægningen kræver en masse data og interviews, og det kan godt lade sig gøre, når forsøgsdeltagerne er velvillige. Det andet med, hvem der følger med i telefonerne, er noget sværere at blive klog på, men hvis du lytter dette podcast-afsnit, kan du finde ud af, hvad forskerne ved om det. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Stine Lomborg, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, postdoc Eva Otto og adjunkt Signe Sophus Lai, Center for Tracking and Society. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind i plastikbjergene. Det er en svær mission, forskerne er på, men de er ret optimistiske. Grunden til det kan du høre i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Daniel Otzen, professor og leder af forskningscentret En’Zync på Aarhus Universitet, og Andreas Møllebjerg, postdoc ved En’Zync. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere andre gavnlige perspektiver i det. Det er derfor, at de aalborgensiske forskere er i gang med flere projekter, hvor de ser på glassets molekyler. Det er kompliceret stof, men Morten Mattrup Smedskjær er en glimrende fortæller, og her i podcasten kan du blive klogere på ”Glassets gåder”. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Professor og leder af forskningsgruppen Glass Structure and Mechanics, Morten Mattrup Smedskjær, lektor i matematik, Lisbeth Fajstrup, og ph.d-studerende Johan Christensen, alle Aalborg Universitet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson…
I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson…
C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bundet så meget op på både traditioner og gamle bygninger, at kampen for klimaet støder mod mange udfordringer. Det er noget af det, en gruppe danske forskere har set nærmere på, for at kaste lys over vores forhold til drivhusgassen. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre, hvordan unge i en by, der lever af olie, forsøger at være klimabevidste uden at støde forældregenerationen. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Steffen Dalsgaard, professor i antropologi med fokus på digitale teknologier ved IT-Universitetet i København, varehuschef Dennis Ø.K. Andersen, Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus, og lektor i antropologi ved Københavns Universitet, Quentin Gausset. Vært : Kasper Friis Producer og Tilrettelægger : Andrew Davidson…
Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsvamp på Rigshospitalet. Mens forsøgsdeltagerne drager afsted til en slags alternativ virkelighed, bliver de fulgt minutiøst af forskere, der arbejder på at nå en større forståelse af, hvad stofferne bevirker inde i vores hjerner. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på perspektiverne for forsøgene med psykedelika. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Overlæge og klinisk professor ved Københavns Universitetshospital, Gitte Moos Knudsen, professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og lektor Dea Siggaard Stenbæk fra Københavns Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv. Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv – og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. Medvirkende: Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S7 Ep6: Hvad kan et vulkanudbrud for 13.000 år siden lære os om fremtidens naturkatastrofer? 23:44
For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten. Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. Medvirkende: Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Mikkel Sørensen, lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S7 Ep5: Derfor kan vi ikke ’bare lige’ stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrud 24:51
Et kæmpe spejl, der kan afvise nogle af solens mange stråler - eller hvad med en kunstig vulkan, der kan skygge for solen og køle jorden lidt ned? Begge er forslag til teknologiske indgreb, der potentielt kan fungere som en klima-håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen, fortæller lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry, her i podcasten. For international politik består af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. Det er altså ikke nok at tale om teknologien bag fremtidens klimaløsninger. Vi er også nødt til at se på det politiske klima, hvis vi vil redde kloden. Derfor forsøger Olaf Corry med sin forskning at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. Det fortæller han om her i podcasten, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvad der egentlig bekymrer det sikkerhedspolitiske folk – og hvorfor det egentlig er så svært for politikerne at blive enige om, hvad vi skal gøre ved klimaforandringerne. Hør også klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild fortælle, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’. Medvirkende: Olaf Corry, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Det er den helt særlige evne, som Ditte Caroline Andersen håber på at kunne efterligne i en ny form for genterapi. Hun er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital og i denne podcast fortæller hun om, hvordan hun og hendes kolleger arbejder på at efterligne zebrafisken evner i vores egne gener. »Kan vi bare øge hjertets pumpefunktion med 10 procent vil det gøre en kæmpe forskel for hjertepatienter,« siger hun i podcasten. I samme ombæring kan du blive klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter potentielt kan begynde at helbrede sig selv. Medvirkende: Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S7 Ep3: Kan det hjælpe den grønne omstilling, hvis virksomheder og klimaaktivister bliver gode venner på Facebook? 26:17
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten. Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten. Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre. Medvirkende: Julie Uldam, lektor ved Copenhagen Business School Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Hvordan en sådan sukker-vaccine fungerer, kan du blive klogere på i denne podcast. Her tager Mads Hartvig Clausen os blandt andet med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne, som skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. Medvirkende: Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
Kan fossiler fra fortidsdyr fortælle os, hvordan de arktiske havdyr vil klare sig i en klimaforandret verden uden is? Lyt med og få svaret her.
Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics, i denne Vov at Vide-podcast. »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. Lars Iversen har forsket i psoriasis i mange år og er ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. Medvirkende: Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin - Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics. Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark. Overordnet set har Lene Bull Christiansen fundet ud af, at der er kortere fra Instagrams kropsaktivistiske subkulturer, til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse, Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os alle sammen. Medvirkende: Lene Bull Christiansen, lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne. Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland. Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og hvad forskning i neandertalere kan lære os om os selv. Medvirkende: Trine Kellberg, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum Frido Welker, postdoc på Københavns Universitet Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S3 Ep4: Vacciner virker bedre, end vi tror: Men pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinerne for sent 24:26
Dette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere. I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen. I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden, og Ane Fisker fortæller, hvordan det foregår, når børn i Guinea Bissau vaccineres i klinikker, der ofte hverken har strøm eller vand. Medvirkende: Ane Fisker, lektor i epidemiologi på Syddansk Universitet Andreas Hasman, vaccinationsspecialist hos Unicef Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S3 Ep3: Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende? 19:46
Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori. Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år. Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografiske historie. Og hvordan den ældgamle bakterie påvirker vores helbred. Medvirkende: Sandra Breum, adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet Simon Rasmussen, lektor på Københavns Universitet Frank Maixner, Institute for Mummy Studies Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed? Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med. Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få naturressourcer - i Grønlands tilfælde for eksempel fisk - i stedet for at jagte drømmen om at etablere en nordisk velfærdsstat på verdens største ø? Det og meget andet, får du svar på i denne episode af Vov at Vide. Medvirkende: Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Mininnguaq Kleist, repræsentationschef i Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide. Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet. Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden. Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær. Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for. Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg. Tænk lige tilbage: Var du sulten da, du købte ind? Eller helt vildt glad? Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os. Der er altså større sandsynlighed for, at vi kommer til at købe noget, vi egentlig ikke havde brug for, hvis vi er glade. Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick. Og det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast. Når vi er sultne sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, aberne. Jacob Lund Orquin forsker i forbrugeradfærd, og han skal udvikle en matematisk model, som kan forudsige, hvilke produkter i supermarkedet vi med størst sandsynlighed vil få øje på og efterfølgende købe. Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven.…
18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove. Det kan ødelægge nattesøvnen - og måske få konsekvenser for helbredet. Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget og bussen og på cyklen, på wc og også i soveværelset. Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt. I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod. Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentlig burde sove. Via spørgeskemaer til 25.000 danskere har forskerne allerede fundet ud af, at 18 procent tjekker mobilen om natten, efter de er faldet i søvn. Og blandt de unge mellem 16-25 år er det hele 30 procent. Men når vi tjekker mobilen, vågner vi mere, og får sværere ved at falde i søvn igen. Og dårlig søvn giver dårligt humør, dårlig hukommelse og medvirker måske til stress. Forskerne har da også fundet et sammenfald mellem megen brug af mobilen og stress og hovedpine. Blandt dem, der bruger mobilen om natten flere gange om ugen, lider markant flere af hovedpine og føler sig stressede. Læs mere på smartsleep.ku.dk Lyt med, og hør mere om forskningsresultaterne. Her får du gode råd til, hvordan du kan få mobilen ud af din nattesøvn.…
Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet. Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted. Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter? Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd. Medvirkende: Steffen Dalsgaard, lektor på IT Universitetet Pelle Guldborg Hansen, lektor på Roskilde Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.« Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt. Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på. Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion. I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven. Medvirkende: Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof. Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang. Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter. Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget? Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide. Medvirkende: Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter. Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse. Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015: Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro. Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995. Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler. Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller. Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset. Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller. Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi. Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft. Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft. Medvirkende: Sine Reker Hadrup, professor på Institut for nanoteknologi på DTU Per Thor Straten, centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Tilrettelæggelse og research: Marie Barse Vært: Jais Baggestrøm Koch Kontakt: mb@videnskab.dk…
De fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet. Måske skulle du sende ham et link til denne episode af 'Vov at vide', hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst. En god leder kan få medarbejderne til at yde deres bedste ved at opstille fælles visioner for organisationen og få de ansatte til at arbejde sammen mod fælles mål. Når medarbejderne samarbejder og yder deres ypperste for at bidrage til det fælles mål, er resultatet en bedre og mere effektiv offentlig sektor til glæde for os alle sammen. Det viser forskning lavet af Lotte Bøgh Andersen, der er professor på Aarhus Universitet. Hør om hendes spændende forskningsresultater i anden episode af Vov at Vide. Medvirkende: Lotte Bøgh Andersen, professor og leder af Kronpins Frederik Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet Christian Bøtcher Jacobsen, vice-centerleder på Center for Offentlig Ledelse Aarhus Universitet Janne Skakon, erhvervspsykolog og ekstern lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet Tilrettelæggelse og research: Marie Barse Vært: Jais Baggestrøm Koch Kontakt: mb@videnskab.dk…
I første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder. Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil. Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og afgivet igen? Hvordan kan en større viden om det hjælpe os til at udvikle bedre lithiumbatterier, som måske i fremtiden vil kunne lagre nok vindenergi til, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler? Få svarene i første episode af Vov at vide. Medvirkende: Dorthe Bomholdt Ravsnæk, lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Torben jensen, professor på kemisk institut og iNano på Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og research: Marie Barse Vært: Jais Baggestrøm Koch Kontakt: mb@videnskab.dk…
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast. Han er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, og med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til – og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig som slatten spaghetti. Medvirkende: Jan Oskar Jeppesen, professor og forskningsleder, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. Men måske er vi på vej til at løse mysteriet. I hvert fald mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen, at have fundet en del af svaret: religiøsitet. I et nyt forskningsprojekt vil hun undersøge, hvilken effekt graden af religiøsitet – altså hvor religiøs, du er – har på for eksempel økonomi, uddannelsesniveau mm. Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. Men vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok har en effekt på vores religiøsitet, som Jeanet Sinding Bentzen fortæller i podcasten. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog. I Danmark, hvor kun 20 procent af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under coronapandemien. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før. Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på, hvad religion betyder, og hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år. Medvirkende: Jeanet Sinding Bentzen, lektor, Økonomisk Institut på Københavns Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Nyt forskningsprojekt skal forbedre vores computer-forudsigelser af væskestrømninger. Og det kan både hjælpe Godzilla, vores vejrudsigter og den grønne omstilling. Hør hvordan i det nye afsnit af podcasten ’Vov at Vide’, hvor Johan Rønby Pedersen er gæst. Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i simulering af væskestrømninger. Og det er netop dét, som vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla har til fælles. Vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger. Det samme gør folkene bag Godzilla-filmen. Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten. Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. Også af de, der arbejder med grøn omstilling. Simulering af væskestrømninger er nemlig også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer. Algoritmen kan bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne. Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde – uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere. Medvirkende: Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose, og af dem dør 1,5 millioner. Det er på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Derfor vil ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen, og hans kolleger nu forsøge at lave en ny vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Det er dog ikke så ligetil – og det er immunforsvarets skyld. Når kroppen angribes af tuberkulose, danner den en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret. Og her har vi problemet. For det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet, fortæller Rasmus Mortensen i podcasten. Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne. »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg. Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan forskerne kan komme i mål med deres vaccine, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft – og ikke mindst, hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Podcasten er produceret af Videnskab.dk for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Teknologiske produkter driver den grønne omstilling herhjemme, men kan være roden til problemer i andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men den grønne omstilling kaster i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande, hvor blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark. Elektronikskrot sendes tilbage Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og miljøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger? I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Charlotte Munch Jacobsen er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger. Med projektet MASSPROVIT har hun planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, om en stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer - Analyse og Anvendelse, DTU Fødevareinstituttet Ole G. Mouridsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S5 Ep2: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier 21:06
Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. For selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og konkurrencen er benhård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. Lyt med og hør mere om, hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.…
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke at gøre det anderledes. Én gruppe lader dog til at være motiverede til at spise færre frikadeller og flere bønner og linser: Teenagerne. Kan de klimabevidste teenagere i familierne måske være dem, der kan bevirke, at der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? Alice Grønhøj, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. Medvirkende: Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond…
I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø. Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på. Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang. Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden. Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn. Medvirkede: Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Update Description…
Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi. Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder. Medvirkende: Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet, Mette Marie Yde, vicedirektør Danner Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite. Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte. Medvirkende: Christop Ellersgaard, lektor CBS Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
PODCAST: De specialdesignede molekyler kan klippe skiver af kræftcellers overflade ud, så de kan manipuleres til at blive opdaget af immunforsvaret.
Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin. Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrugsplast til ny plastik minder om at lave pølser hos en slagter. Medvirkende: Anker Degn Jensen, Kemiingeniør og professor på DTU Kemiteknik Anders Gedion, fagkonsulent og specialist i plastikaffald hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch…
V
Vov at Vide
1 S3 Ep3: Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende? 19:46
Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie fundet i de østrigske Alper.
Ласкаво просимо до Player FM!
Player FM сканує Інтернет для отримання високоякісних подкастів, щоб ви могли насолоджуватися ними зараз. Це найкращий додаток для подкастів, який працює на Android, iPhone і веб-сторінці. Реєстрація для синхронізації підписок між пристроями.