We made it— 300 episodes of This Is Woman’s Work ! And we’re marking this milestone by giving you something that could seriously change the game in your business or career: the skill of pitching yourself effectively. Whether you’re dreaming of being a podcast guest, landing a speaking gig, signing a client, or just asking for what you want with confidence—you’re already pitching yourself, every day. But are you doing it well? In this milestone episode, Nicole breaks down exactly how to pitch yourself to be a podcast guest … and actually hear “yes.” With hundreds of pitches landing in her inbox each month, she shares what makes a guest stand out (or get deleted), the biggest mistakes people make, and why podcast guesting is still one of the most powerful ways to grow your reach, authority, and influence. In This Episode, We Cover: ✅ Why we all need to pitch ourselves—and how to do it without feeling gross ✅ The step-by-step process for landing guest spots on podcasts (and more) ✅ A breakdown of the 3 podcast levels: Practice, Peer, and A-List—and how to approach each ✅ The must-haves of a successful podcast pitch (including real examples) ✅ How to craft a pitch that gets read, gets remembered, and gets results Whether you’re new to pitching or want to level up your game, this episode gives you the exact strategy Nicole and her team use to land guest spots on dozens of podcasts every year. Because your voice deserves to be heard. And the world needs what only you can bring. 🎁 Get the FREE Podcast Pitch Checklist + Additional Information on your Practice Group, Peer Group, and A-List Group Strategies: https://nicolekalil.com/podcast 📥 Download The Podcast Pitch Checklist Here Related Podcast Episodes: Shameless and Strategic: How to Brag About Yourself with Tiffany Houser | 298 How To Write & Publish A Book with Michelle Savage | 279 How To Land Your TED Talk and Skyrocket Your Personal Brand with Ashley Stahl | 250 Share the Love: If you found this episode insightful, please share it with a friend, tag us on social media, and leave a review on your favorite podcast platform! 🔗 Subscribe & Review: Apple Podcasts | Spotify | Amazon Music…
Player FM - Internet Radio Done Right
Checked 1M ago
Додано four роки тому
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Player FM - додаток Podcast
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
))
Daily Deals
Подкасти, які варто послухати
РЕКЛАМА
S7 Ep3: Kan det hjælpe den grønne omstilling, hvis virksomheder og klimaaktivister bliver gode venner på Facebook?
Manage episode 353335230 series 2919872
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast.
Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.
»Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.
Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.
Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.
Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.
Medvirkende:
Julie Uldam, lektor ved Copenhagen Business School
Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet
Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen
Teknik: Kristian Højgaard
Musik: Jais Baggestrøm Koch
Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.
»Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.
Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.
Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.
Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.
Medvirkende:
Julie Uldam, lektor ved Copenhagen Business School
Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet
Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen
Teknik: Kristian Højgaard
Musik: Jais Baggestrøm Koch
67 епізодів
ПоширитиManage episode 353335230 series 2919872
Вміст надано Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond. Весь вміст подкастів, включаючи епізоди, графіку та описи подкастів, завантажується та надається безпосередньо компанією Vov at Vide and Danmarks Frie Forskningsfond або його партнером по платформі подкастів. Якщо ви вважаєте, що хтось використовує ваш захищений авторським правом твір без вашого дозволу, ви можете виконати процедуру, описану тут https://uk.player.fm/legal.
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast.
Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.
»Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.
Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.
Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.
Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.
Medvirkende:
Julie Uldam, lektor ved Copenhagen Business School
Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet
Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen
Teknik: Kristian Højgaard
Musik: Jais Baggestrøm Koch
Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.
»Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.
Det skyldes, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.
Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.
Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.
Medvirkende:
Julie Uldam, lektor ved Copenhagen Business School
Lars Tønder, professor ved Københavns Universitet
Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen
Teknik: Kristian Højgaard
Musik: Jais Baggestrøm Koch
67 епізодів
Усі епізоди
×
Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke selv på. Til gengæld er mange drenge overbevist om egne evner, selvom de nok ret beset ikke er bedre end pigerne. Det har forskning fra VIVE vist, og Maria Falk Mikkelsen, som er en af forskerne bag, er nu i gang med at forsøge at finde årsagerne til skævheden. Hun kigger blandt andet på undervisningens og lærernes rolle, børns sociale sammenligninger med klassekammerater og deres forældres indflydelse. Dette er tredje og sidste afsnit i en podcastserie om, hvordan forskning kan forbedre folkeskolen. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Maria Falk Mikkelsen, seniorforsker ved VIVE og lektor ved Institut for Statskundskab, SDU Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit. Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen. Dette afsnit er andet i en serie på tre om forskning, der sigter på at forbedre den danske folkeskole. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på. Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning. Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisningen i folkeskolen endnu bedre. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jacob Wienecke, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden. Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger. Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale. Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til. Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer. Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme. Medvirkende: Bo Wegge Laursen, professor i kemi, Københavns Universitet, og Karina Stræde, postdoc ved Københavns Universitet og projektleder ved selskabet Fluoguide Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne. Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige. Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse. Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov. Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning. Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier. Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark. Medvirkende: Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Viggo Andreasen, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Maarten Van Wijhe, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.…
Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år. Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele. I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om erindringslitteratur. Fokusgrupper i Danmark, Bosnien og andre europæiske lande læste bøger som ”Hvordan soldaten reparerer grammofonen” af tysk-bosniske Saša Stanišić og ”Ukulele jam” af dansk-bosniske Alen Mešković. Spørgsmålene til fokusgrupperne var bl.a., om de blev ramt følelsesmæssigt af indholdet, og hvad det gjorde ved deres erindring om krigen i Bosnien. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jessica Ortner, lektor ved Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet og Alen Mešković, forfatter. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.…
Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshospitalets rådgivning har hjulpet par siden 2011, og alder er en faktor, som rådgiverne er nødt til at fortælle mange af de håbefulde besøgende om. Det er noget af det, du kan høre mere om i dette podcastafsnit, der er det tredje ud af tre i en serie om fertilitetsproblemer og -løsninger. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstanden i mænds testikler, og de har blandt andet fundet ud af, at de små forbindelser kan være en god indikator for en alvorlig sygdom. Podcastserien om fertilitetsproblemer og mulige løsninger på fertilitetskrisen er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende : Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcastafsnit. Med data fra et stort antal danskere har forskerne pejlet sig ind på en række faktorer, der kan have indflydelse på mænds sædkvalitet, og den viden kan måske brugs til at hjælpe de mange par, der kæmper med barnløshed. Afsnittet er det første i en serie på tre afsnit med fokus på den forskning, der sigter på at begrænse fertilitetsproblemerne. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Cecilia Høst Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger : Kasper Friis Producer : Andrew Davidson…
Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye ideer til, hvis vi skal slippe for konstant at blive udsat for PFAS. En af ideerne er en ny type membraner, der kan si de uønskede stoffer fra spildevand, men kan membranerne udvikles til en skala, hvor de rent faktisk kan bruges på for eksempel spildevandsanlæg? Det er det, som et nyt forskningsprojekt handler om, og det er i fokus i dette tredje af tre afsnit i en podcastserie om PFAS. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det tredje af tre afsnit. Medvirkende : Mads Koustrup Jørgensen, lektor på Aalborg Universitets Institut for Kemi & Biovidenskab. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentligt - en trussel mod både vores genetik og forskellige aspekter af vores sundhed, men hvornår får vi for meget PFAS, og hvilken risiko løber vi, når det sker? Det undersøger danske forskere lige nu, og det er et af tre forskningsprojekter med fokus på PFAS, som vi beskriver i en podcastserie på tre afsnit. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende : Sandra Søgaard Tøttenborg, miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forskningsprojekter, der forsøger at skaffe ny viden om PFAS. Evighedskemikalierne har været et varmt emne de seneste år, efter at en gruppe borgere i Korsør viste sig at have store mængder i kroppen på grund af PFAS-holdigt kød. I dette første af de tre afsnit handler det om genetik og årsagen til, at PFAS ikke har naturlige fjender blandt bakterierne. Podcastserien om PFAS er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det første af tre afsnit. Medvirkende : Tue Kjærgaard Nielsen, adjunkt ved Institut for Plante og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I celler findes der cirkulære RNA-strenge, og i mange år troede man, at de var unyttige og måske en slags fejl i cellen. Men for ti år siden beskrev et århusiansk forskerteam, hvordan en af dem virker, og samtidig fandt nogen af deres kolleger ud af, at der findes tusindvis af forskellige cirkulære RNA’er. Betydningen af disse opdagelser er der endnu ikke klarhed over, men det arbejdes der videre på i Aarhus, og forskerne håber, at det i fremtiden kan blive til viden, der kan bruges til sygdomsbehandling. Det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Christian Kroun Damgaard, lektor i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har stor betydning for, hvordan celler spiller sammen med andre celler. Men det præcise omfang af sialinsyrens betydning på for eksempel vores hjerneudvikling, er vi stadig langt fra at vide alt om. Selvom sialinsyren er så lille, at den er mindre end mikroskopisk, kan du alligevel få et indblik i den del af naturens og videnskabens verden i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Martin Røssel Larsen, professor i molekylærbiologi, SDU. Vært : Kasper Friis Producer og Tilrettelægger : Andrew Davidson…
Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens til at vurdere elevernes skriveevner? Det er et af de spørgsmål, antropologen Maja Hojer Bruun gerne vil blive klogere på i de kommende år med et nyt stort forskningsprojekt, der handler om brugen af AI og algoritmiske systemer som støtte for fagprofessionelle. Mødet mellem menneske og teknologi har hun også tidligere beskrevet med udgangspunkt i en oversvømmelses-app. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan høre, hvordan de nye teknologier bliver til, og nogle gange er en stor hjælp, og andre gange får en helt anden virkning end forudset. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Maja Hojer Bruun, antropolog og lektor ved DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) under Aarhus Universitet, og Neil Selwyn, professor ved Monash University i Melbourne, Australien. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har danske forskning sat fokus på. Selvom deres muligheder i forhold til karriere og ungdomsliv er mindre, finder en del af dem til gengæld stor glæde i at være tættere på naturen og familien. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på, hvorfor denne gruppe af unge ikke følger strømmen mod storbyerne. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Forskningsprofessor Jeanette Østergaard, Rockwoolfonden, og ph.d. i sociologi Eva Mærsk, Uddannelse og Sted. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på deres mobil. Kortlægningen kræver en masse data og interviews, og det kan godt lade sig gøre, når forsøgsdeltagerne er velvillige. Det andet med, hvem der følger med i telefonerne, er noget sværere at blive klog på, men hvis du lytter dette podcast-afsnit, kan du finde ud af, hvad forskerne ved om det. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Stine Lomborg, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, postdoc Eva Otto og adjunkt Signe Sophus Lai, Center for Tracking and Society. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind i plastikbjergene. Det er en svær mission, forskerne er på, men de er ret optimistiske. Grunden til det kan du høre i dette podcast-afsnit. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Daniel Otzen, professor og leder af forskningscentret En’Zync på Aarhus Universitet, og Andreas Møllebjerg, postdoc ved En’Zync. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere andre gavnlige perspektiver i det. Det er derfor, at de aalborgensiske forskere er i gang med flere projekter, hvor de ser på glassets molekyler. Det er kompliceret stof, men Morten Mattrup Smedskjær er en glimrende fortæller, og her i podcasten kan du blive klogere på ”Glassets gåder”. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Professor og leder af forskningsgruppen Glass Structure and Mechanics, Morten Mattrup Smedskjær, lektor i matematik, Lisbeth Fajstrup, og ph.d-studerende Johan Christensen, alle Aalborg Universitet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson…
I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, der skal gøre os klogere på vitaminet. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre mere om k-vitaminets ”fader”, der formentligt er den mest ukendte danske nobelprisvinder. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Allan Linneberg, klinisk professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, og seniorforsker Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson…
C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bundet så meget op på både traditioner og gamle bygninger, at kampen for klimaet støder mod mange udfordringer. Det er noget af det, en gruppe danske forskere har set nærmere på, for at kaste lys over vores forhold til drivhusgassen. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du også kan høre, hvordan unge i en by, der lever af olie, forsøger at være klimabevidste uden at støde forældregenerationen. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Steffen Dalsgaard, professor i antropologi med fokus på digitale teknologier ved IT-Universitetet i København, varehuschef Dennis Ø.K. Andersen, Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus, og lektor i antropologi ved Københavns Universitet, Quentin Gausset. Vært : Kasper Friis Producer og Tilrettelægger : Andrew Davidson…
Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsvamp på Rigshospitalet. Mens forsøgsdeltagerne drager afsted til en slags alternativ virkelighed, bliver de fulgt minutiøst af forskere, der arbejder på at nå en større forståelse af, hvad stofferne bevirker inde i vores hjerner. Lyt med til dette podcast-afsnit, hvor du kan blive klogere på perspektiverne for forsøgene med psykedelika. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende : Overlæge og klinisk professor ved Københavns Universitetshospital, Gitte Moos Knudsen, professor Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og lektor Dea Siggaard Stenbæk fra Københavns Universitet. Vært : Kasper Friis Producer og tilrettelægger : Andrew Davidson…
Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv. Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv – og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. Medvirkende: Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Ласкаво просимо до Player FM!
Player FM сканує Інтернет для отримання високоякісних подкастів, щоб ви могли насолоджуватися ними зараз. Це найкращий додаток для подкастів, який працює на Android, iPhone і веб-сторінці. Реєстрація для синхронізації підписок між пристроями.
Daily Deals
Daily Deals
Player FM - додаток Podcast
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
Переходьте в офлайн за допомогою програми Player FM !
))
